Alle skoler i Danmark skal undervise i sundhed, seksualitet og familekundskab, det såkaldte SSF fag. Det er skemaløst.

Mange skoler underviser i faget i uge 6. Det gør vi også. I år har 6.-9. klasse dog allerede haft besøg af en sexolog og 5. klasse af vores dygtige sundhedsplejerske. Så de har haft deres forløb for i år.

Vores børn og unge skal vide noget om blomsten og bien, lære at passe godt på sig selv, kunne sætte grænser og glæde sig over alle de smukke følelser og lysten til sex.

En debattør skrev i Berlinske om sit syn på kvinden i disse MeTo tider: De skal lære at se sex som en enestående oplevelse, der kun bør deles med en mand, der har vundet hendes tillid og skabt en ægte følelsesmæssig forbindelse.  

Det tror jeg er en røst, der gerne må lyde både til vores unge piger, men i lige så høj grad til vores unge drenge. For deres egen skyld. Det seksuelles trygge og gode ramme er tillid og følelsesmæssige bånd. Det tager tid at få skabt.

Og så gør det ikke noget at vente med den seksuelle debut, men i stedet for nyde venskaber, forelskelserne og fælles oplevelser.

I min optik hører sex og kærlighed sammen. Og kærligheden sætter naturlige grænser op, forpligter sig, passer på den anden, drager omsorg for og har tid til at vente. Undersøgelser viser, at de unge får mindre og mindre lyst til sex. Det er måske fordi man har glemt intimiteten og for ofte gjort sex til steril teknik.

// John