Alle mennesker har behov for at høre til, for selvbestemmelse og at mestre noget. Det er både et behov, et mål og en vej, når det gælder skolens arbejde.

Lad mig sige lidt om selvstændiggørelsen, myndiggørelse, af barnet. Målet er at styrke barnet, give det modstandsevne og livskraft, evne til at håndtere livet, også det svære.

Det sker ved, at barnet møder tilpas modstand og får tilpas selvbestemmelsesret i forhold til alder og modenhed. Vores børn føler sig meget stolte, når de kan mestre flere og flere ting.

En af de ting, som kan højne selvstændigheden, er, at barnet afleveres i porten og selv går ind på skolen. (De første par uger her i august kan der være behov for lidt hjælp til ens barn især i 0.-1. klasse, hvor der er mange nye ting at holde styr på. Og det er helt ok).

Det skal trænes og læres med godt humør og rolige voksne. Hvis det bliver lidt for svært, kan der selvfølgelig aftales en god proces med klasselæreren. Ingen stress!

Men slip barnet, og send et klart signal om, at det kan de sagtens. De er stærke, børnene!

Vi skal nok passe godt på dem, når de lander i skolen!

Skal man lige give en besked til læreren eller til kontoret, går man selvfølgelig bare ind.

Når det gælder morgen SFO 7.30-8.20, er det ok lige at gå med ind og få ”afleveret” sit barn til morgenvagten.